På Isefjorden 2004
Alle veje fører til Rom
- vi kender den over Frank Knudsens Plads ?
Undertegnede var oprindelig ikke til langture, men fandt virkelig langturens
alsidige glæder under kredsens langtur på Gudenåen i 2002.
Vel hjemme igen var jeg, tændt af den hellige ild, forslagsstiller til en
kredslangtur på Limfjorden.
Og formanden fik forslaget igennem i kredsbestyrelsen – men ak, da tiden var
inde til at gennemføre turen, meldte vejrudsigten stop.
Glædeligvis kom samme turoplæg på kredsprogrammet for sommeren 2004 – men nu
faldt det hele på manglende tilslutning. Tilmeldingerne begrænsede sig
udelukkende til at omfatter SR-roere, og så kunne man ikke forsvare
arrangementet som en kredslangtur.
I SR affødte aflysningen grænseløs frustration. 2 år uden en langtur.
Noget måtte gøres! En klublangtur fra roklubben rundt om øerne i
Smålandsfarvandet og tilbage til Stubbekøbing kom hurtigt på programmet for de
dage, som allerede var afsat i kalenderen. Med lidt armvrideri og en gæsteroer
fra Nykøbing kunne vi blive 2 to-årers.
Da afgangsdagen nærmede sig skulle det endnu en gang vise sig, at vi havde
vejrguderne som modspillere. Vi måtte aflyse !
Her fandt jeg grundlag for at træde i karakter ! Med vådt blæk på beviset for
langtursstyrmandsret kunne det være en udfordrende og lærerig opgave at
arrangere en langtur.
Den skulle starte fra Holbæk gå gennem Isefjorden og Roskilde fjord for at
slutte i Roskilde.
Vejret er jo som bekendt en ustyrlig størrelse, der blot kræver forberedthed.
Det hele skulle jo ende med at blive en god oplevelse for alle deltagere.
Hvordan vil vinden kunne opføre sig i dette for os fremmede farvand? Vil vi have
kræfter nok til at gennemføre planen? Hvad gør vi, hvis Isefjorden stik imod
forventning viser sig at være isbelagt. – Joh, der var virkelig mange forhold at
forberede sig på.
Kontakter til alle roklubber i området åbnede muligheder for både overnatnings-
og optøningsmuligheder i næsten ubegrænset omfang .
Der var lutter imødekommenhed fra klubberne i Holbæk, Nykøbing (S), Hundested,
Frederiksværk og Roskilde. Roskilde kunne også tilbyde deres sommerhus i
Skuldelev. Frederikssund havde lidt ildsvåde, men vi måtte gerne slå telt op på
den del af deres plæne, som ikke var nedbrændt.
En granskning af "Farvandsefterretninger for søfarende" afslørede området som
værende militært skydeterræn. Heldigvis med begrænsede og annoncerede
skydeperioder. Ellers skulle vi måske alle have været en tur over Vordingborg
kasserne i lighed med vore udsendte styrker i Iraq.
Leje både ude? Nej tak, - vi skulle have optimal sikkerhed for, at udstyret var
i orden. I SR er selvgjort synonymt med velgjort. Vil formanden slippe sit barn,
"Anker", når han ikke selv kunne være med? Låne trailer ikke at forglemme!
Nykøbing har krammet! Forsikring! Søkort i frost-, vand- og stormsikret udgave -
og i flere eksemplarer. Vi har før oplevet at komme bort fra hinanden i tågen.
Jeg vurderede for mig selv, at lygter nok ikke var nødvendige; vi ville
formentlig være så langt hjemmefra mod nord, at vi kunne nyde midnatssolen.
Pressekontakt ? Deltagerne bar jo "guldnåle" nok til en guldfirer!
Meget vigtigt var det, at få alle deltagere taget i ed på en herefter udfærdiget
turspecifikation.
Planlægningsmøde i klubhuset 67 timer og 30 minutter før take off. Oplægget blev
gennemgået med fokus på vejrets mulige indflydelse på valg af endelig rute - og
på kulinariteter og hovedpine-piller.
Efter søvnløse nætter og lange arbejdsdage hvor man ofte sneg sig til at
frekventere DMI's hjemme-side, blev det endelig tid til at drage til roklubben
for at læsse både. Formanden var mødt op for at sikre, at "Anker" blev surret
forsvarligt, så vi drog trygge og selvsikre af sted fredag d. 27. august hen
under aften.
Vi kom omgående bort fra hinanden. "Arnerne" og Dorthe var tilbage i
konkurrencemode, så Bent, Karen og jeg samt vores dyrebare bådelast fik et
hoverende dyt, og de var ude af syne.
Men der var både autokort og mobiltelefoner i begge biler!
Så begyndte udfordringerne.
Blæst og tung regn i stænger burde jo ikke være noget problem –
bundpropperne til begge både lå sikkert i min lomme. Men snart viste det sig, at
formanden havde koncentreret sig om at sikre sin ”Anker”, mens ”Bogø” blot var
lagt op på traileren. Dens surringer var måske knapt så vellykkede.
I sikker forvisning om en nært forestående katastrofe måtte vi gribe til en
nødlanding. Karen foretrak - muligvis fordi det regnede skomagerdrenge - at
passe på bilen - indefra. Så holdets mænd gik i aktion.
Herved blev det klarlagt, at basale effekter som regntøj og ekstra
surringsmateriale, alt sammen lå i den anden bil.
Selv med varmeapparatet på max. hele vejen til Holbæk, var vi vandmærkede, da vi
nåede frem.
Efter aflæsning og klargøring af bådende ved Holbæk Roklub indrettede vi os i
bådehallen for indtagelse af medbragt mad og kage. Vi var forberedt på, at
Holbæk-klubbens mødelokale var optaget for et medlemsmøde, og blev da også
kontaktet af nogle af mødedeltagerne. Jeg tror, de havde ”vinsmagning”. Vi fik
nogle gode fif for næste dags tur. De bød os med i deres arrangement, men vores
intuition gjorde, at vi høfligt valgte fra. Vi skulle jo være fit for fight
næste morgen.
Vi stod ud fra Holbæk kl. 940, himlen næsten skyfri og 5-6 m/sec fra vest.
Dagsplanen var 44 km over 3 etaper: 16 km til Kongsøre, herefter 14 km til
Røsnæs og endelig 14 km til Frederiksværk.
Første etape bød på godt vejr hele vejen, men hele vejen rundt i horisonten var
der mørke skyformationer. Jeg var i Bogø sammen med Dorthe og Bent. Dorthe
brugte megen energi på at konstatere, at et radiofyr var blevet væk. Jeg blev
aldrig klar over, om forholdet kunne få nogen indflydelse på vores projekt.
Jeg baserede min personlige tryghed på visuel kontakt til Kyndbyværkets
skorstene, som det skulle vise sig, ville være i syne under langt det meste af
den tilbageværende strækning.
Jeg arbejdede der i 1973-74, så jeg følte mig på hjemmebane.
Da vi skulle passere gabet ind mod Lammefjorden, var der rimeligt store bølger
fra vest, og der måtte krydses. Mens Karen og Arnerne i Anker gik ud i
Isefjorden, valgte vi at krydse indad mod Lammefjorden. Det skulle vise sig, at
”vi” ikke inkluderede Bent, som kommenterede vores rute som en fejldisposition -
hvilket især kom til udtryk, da han ved ”etter-åren” blev vædet af en frisk
lille bølge
Lidt nord for Kongsøre Marinestation fandt vi kl. 1155 en lille anlægsplads for
vores første 1 times rast. ”Frank Knudsens Plads” hed stedet, hvis nogen skulle
spørge.
Solen skinnede fortsat på os.
På næste etape byttede Karen og Dorthe både. Etapen var hele vejen kendetegnet
ved, at regnen trak sammen omkring os fra alle sider. På et tidspunkt så
truende, at Arne 40 insisterede på at komme i regntøjet. De som valgte regntøj
blev våde - af sved, for solen forsømte os ikke på noget tidspunkt. Vinden var
frisk fra vest, men kysten gav os et roligt rovand.
Vel fremme i Rørvig kl. 1450 brugte vi vores 3 kvarters rast til at blive
afklaret med, at alle var klar til at forcere de forventeligt lidt kraftigere
bølger ved Isefjordens udmunding mod Kattegat.
Turen over mod Hundested gik strygende i kraftigt medsø og kl. 1730 nåede vi
Frederiksværk Roklub. Lidt trætte, men utroligt heldige med vejret. Hele turen
forløb uden, at vi fik en eneste regndråbe, til trods for, at området havde haft
regn hele dagen.
Frederiksværk Roklub har helt nye og rigtig gode lokaler, som vi havde helt for
os selv. Vi valgte at blive i klubben, bestilte en wienerschnitzel som blev
indtaget sammen med medbragt vin. Desserten, is ad libitum, nød vi under en
lille aftentur til en nærliggende isbod.
Starten af næste dag gav mig personligt en af turens største udfordringer. Hente
morgenbrød hos bageren i Frederiksværk. Der var langt på gåben. Men imens havde
vennerne klargjort bådende til afgang, hvilket skete kl. 850.
Vinden, 4 m/sec fra syd, og der blev den hele dagen. Altså modvind til Roskilde.
Arne 40, Dorthe og Bent gik langs den østvendte kyst med Bogø. Som styrmand for
Anker, som jeg delte med Arne 7 og Karen, valgte jeg en mere vestlig rute end
vennerne i Bogø - og vi kom bagud.
Når man ror med sin kone kan kommentarerne til styrmanden godt virke mindre
diplomatiske !
Vi holdt vores første rast efter 2 1/2 time ved Frederikssund Roklubs nedbrændte
klubhus. Udover at møde ufatteligt mange hvepse mødte vi her nogle lokale roere,
som bad os hilse deres gamle bekendte i Stubbekøbing, Tove og Georg.
Turen ned gennem den smukke Roskilde Fjord gik planmæssigt indtil vi nåede
området ved Jyllinge. Da manglede der pludseligt søkortsmateriale for en
strækning, der skulle vise sig at være lige den, som gjorde kortmaterialet mest
vigtigt. Området var fyldt med sten. Jeg mestrede som Ankers styrmand, at sætte
båden helt fast på en sten. Bent, igen ved etter-åren, hævede sig flot over
bølgerne, denne gang uden at få våde bukser.
Der sket heldigvis ingen skade på hverken båd eller mandskab.
Bogø med dens besætning var efterhånden langt foran vi andre.
Til belastning af de sociale relationer, da Karens hjemmebagte beroede i deres
båd.
Ved Risø var propperne lige ved at springe! Vi skulle tisse og vi trængte til
kaffe og kage.
Et opkald til "vennerne" i Bogø lod dem forstå situationens alvor, hvorfor de
kom tilbage, mens vi gik i land på forsøgsstationens forbudsskiltede strand. Når
man skal, så skal man altså !
Den sidste del af turen til Roskilde Roklub bød på et flot skue af mange
vikingebåde, som var på vandet i anledning af Roskildes Vikinge-regatta.
Nu manglede blot at hente traileren i Holbæk og få klargjort og læsset bådene
til hjemturen.
Alt sammen blot a piece of cake! Vore batterier var helt opladede efter en
rigtig god tur, hvor vi - ikke at forglemme, besøgte
Frank Knudsens Plads.
Hans.