Kastrup - Stubbekøbing år 2000
KASTRUP – STUBBEKØBING
- hvor heldig kan man være?
I forbindelse med broroningen ved Øresundsbron's åbning d. 1. juli 2000 havde
Brian, Ove og jeg planlagt at ro hjem fra Kastrup, såfremt vejret tillod det –
og forudsat broroningen fandt sted om lørdagen.
I ugen op til broroningen tydede vejrforudsigelserne fra DMI ikke på, at vejret
ville blive således, at det ville være muligt at ro hjem. Vinden varsledes fra
en nord - nordøstlig retning og med vel megen styrke.
Om fredagen mente meteorologerne dog, at vinden søndag ville blive jævn til
frisk fra en nordlig retning og skiftende til svag til let vind fra en østlig
retning om mandagen. Om lørdagen varsledes fortsat vind af en sådan styrke, at
vi ikke forventede, at broroningen ville blive gennemført denne dag, hvilket i
så fald ville medføre, at vi ikke ville ro hjem.
Vinden lørdag var dog løjet så meget, at broroningen blev gennemført, og da vi
kom tilbage efter turen over Sundet tjekkede Ove vejrmelding over
mobiltelefonen. Meldingen lød for søndag på let til frisk vind fra nord -
nordvest og for mandagen svag til let vind fra øst – sydøst. Det ville jo være
fint med en nordlig vind hjem fra Kastrup, idet dette ville betyde medvind. Blot
skulle vi så tidligt af sted, at vi kunne håbe på, at vinden var så
tilstrækkeligt svag søndag morgen, at vi kunne krydse over ved Avedøre og ikke
skulle helt ind til Sydhavnen eller der omkring, ligesom vi måtte håbe på, at
vinden ikke tiltog så meget, at det ikke ville være muligt at ro fra Køge til
Stevns klint, endsige runde klinten, hvis vinden drejede over i en østlig
retning.
Kl. 04.45 søndag morgen tog vi af sted fra Kastrup. Vind var der ingen af og
Øresund lå blank som et spejl.
|
Kl. 04.45 - klar til afgang mod Stubbekøbing |
Vi noterede os hurtigt, at vi havde modstrøm, og da vi passerede
Kastrup lufthavn måtte vi trække godt igennem, da strømmen her i Drogden-renden
var ganske stærk. Da vi ikke havde haft internetadgang vidste vi intet om,
hvornår strømmen forventedes at vende.
Efter passage af Dragør hilste vi lige på et par ungersvende, der muligvis havde
taget et tidligt morgenbad efter nattens genvordigheder - de spurgte i hvert
fald til, hvad klokken var - og samtidigt undrede vi os over, at alle badebroer
herinde lå, hvor der var mindst vandudskiftning og dermed på steder, hvor vi
syntes, at der nærmest stank af råddent tang - og hvad var værre!
Vi hilste også lige på en nysgerrig sælhund, selv om jeg kort forinden havde
afvist, at der skulle være sæler i området!
Der er ret lavvandet lige syd for Amager, og vi måtte gentagne gange søge
udefter. Ligeledes er der i den sydøstlige del ganske mange meget store sten, og
vi priste os lykkelige over, at det var havblik, idet vi så via en svag krusning
på overfladen pga. strømmen også kunne se de sten, der undertiden lå lige under
overfladen – og det selv på et par meter vand!
Da vi nåede den sydligste del af Amager fandt vi, at det var tid for en lille
kaffe- og spisepause. Ove havde medbragt forskellige søde sager, og den
egentlige morgenmad måtte vente, til vi nåede Køge.
Fra Amager's sydspids satte vi herefter kursen imod Ishøj via Avedøreværket med
henblik på senere at lægge kursen mere sydlig og direkte imod Ishøj.
Der var fortsat ingen vind, og vi kunne se, at sigtbarheden hastigt forringedes.
Sjællandskysten forsvandt mere og mere, og til sidst forsvandt også
Avedøreværket. Vi havde dog fået kompasset frem i tide og lagt kursen, så den
manglende sigtbarhed generede os egentligt ikke.
|
Solbue i disen. |
Da vi kom tættere på land, kunne vi høre både med påhængsmotor
men kunne ingen se, så vi undrede os lidt over, hvor langt fra land vi mon
egentlig var. Disen lå dog kun lavt, så pludselig kunne vi se nogle høje
skorstene og snart kunne vi også se kysten, og kursen blev lagt om. Som solen
kom på himlen tiltog varmen. En svag vind begyndte også at kunne mærkes, og ikke
som forventet fra nord, men tværtimod fra syd - sydøst. Det er altid rart med
lidt vind, når det er varmt, men vi havde jo ikke ligefrem regnet med at skulle
have modvind hjemover. Efterhånden som vi kom længere op ad dagen og længere ned
ad kysten blev disen mindre og mindre tæt som vinden friskede op og snart kunne
Køge skimtes i "horisonten". Selv om vi sådan nogenlunde kendte afstanden,
syntes Køge - og nok så meget morgenmaden - at være meget langt forude.
Ca. kl. 11.00 løb vi ind i Køge Lystbådehavn. Vi fandt et passende sted at lægge
til, fik strakt benene, fandt såvel et toilet som et provianteringssted, hvor vi
kunne købe noget morgenbrød, og hvad vi ellers havde brug for – herunder brun
sæbe til årerne. Forsynet med morgenbrødet slog vi os ned på en bænk ved et bord
og gjorde en ældre herre, der nød formiddagsbajeren, selskab. Vi snakkede lidt
med ham, og han kunne fortælle, at han i sine unge dage havde roet i Århus. Han
orienterede os også om, hvor roklubben lå, samt fortalte os, at der næsten altid
var nogen i roklubben i weekenden, da man bl.a. havde et cafeteria. Vi
besluttede os derfor til at ro om til roklubben, der ligger i en del af
industrihavnen, idet vi håbede på, at vi så kunne få et bad.
Da vi anløb roklubbens i øvrigt ret dårligt beliggende anløbsbro kunne vi
konstatere, at der var personer til stede i roklubben, idet der sad 2 mennesker
oppe på roklubbens terrasse – den ene viste sig at være cafeteriabestyrerinden,
den anden en roer, der lige var kommet tilbage fra Øresundsroningen. Vi fik
vores tiltrængte bad og følte os som fødte på ny. Ove fik foranstaltet en
rundvisning i klubbens store hus, og vi tog os også tid til en kop kaffe – samt
fik fyldt termo-kanden.
På det sidste stykke før Køge var vinden tiltaget en del – og fra en sydøstlig
retning. Vi var lidt skeptiske med hensyn til muligheden for runding af Stevns
Klint, og køgeroeren mente da også, at den aktuelle vind kunne gøre det
vanskeligt at komme rundt, men foreslog, at vi kunne ro op til Bøgeskoven, en
lille havn på nordøstsiden af klinten og så tage bestik af situationen der.
Tanken var, at vi, hvis vejret viste sig for dårligt, ville tage et længere hvil
her for at gå rundt i løbet af aftenen, da vi forventede at vinden så ville
lægge sig henset til meldingen om svag øst – sydøstlig vind om mandagen.
Klokken blev 13.40 førend vi på ny begav os på vej sydover, og vinden var nu
tiltaget yderligere og syntes drejet lidt mere i øst, hvilket ville betyde stik
modvind til klinten. Det er vanskeligt at sige, hvor megen vind vi fik, men den
var dog moderat og gav os ikke de store problemer, selv om der var lidt
småbølger, der gav os lidt sprøjt ind.
Undervejs op langs kysten ved Strøby Egede observerede vi et fænomen, som vi
ingen forklaring har på. Pludselig kunne man nemlig se noget, der lignede en
bølge, der løb på tværs af de andre bølger og i en rasende fart. Som nævnt aner
vi ikke, hvad det har været, men hælder til den teori, at det har været en stime
fisk – selv om de så godt nok har svømmet stærkt.
Der er 18 km fra Køge til Bøgeskoven. Vi løb ind i havnen kl. ca. 15.50,
fortøjede båden og fandt et sted for en kop kaffe med et stykke hjemmebagt kage,
som Mette havde givet Ove med til turen.
Indtil videre syntes der ikke at ville blive problemer med runding af klinten.
Den lokale sejlklubs vindmåler viste 3-4 m /sek. dog også op til 8 i stødene,
hvilket vi rystede lidt på hovedet af.
Kl. 16.40 roede vi videre. Vi havde fortsat modstrøm og vinden var uanset hvor
langt vi kom rundt om klinten også fortsat imod! Der var nye 18 km til Rødvig,
hvor vi havde besluttet os for at overnatte.
|
|
På vej langs klinten – stadig på nordøstsiden |
Klinten - Brian på vej op ad trappen |
Undervejs langs klinten blev Brian trængende, så vi besluttede os for at finde et passende sted, hvor vi kunne søge til land, og faktisk lykkedes det at finde det perfekte sted, nemlig et sted, hvor en stige på klinten nåede helt ud i vandet, og hvor vi med lidt forsigtighed kunne lægge til.
Kort tid efter Brian's besøg på "land" fik vi "selskab" af en
ræveunge, der kom løbende på en smal afsats midt på klienten, og vi talte om, at
med den fart den havde på,. var det kun et spørgsmål om tid, førend den kurrede
ned af klinten og i vandet. Men sådan gik det dog ikke, selv om vi slet ikke kan
forstå, hvordan den kom det sidste stykke hen til en slugt, da vi mente, at
afsatsen var ophørt forinden da.
Efter godt og vel 2 timers yderligere roning, var vi i Rødvig. Ove havde været
der på ferie sidste sommer og vidste derfor, hvor roklubben lå. Vi fortøjede
båden til anløbspontonen og drøftede, hvorvidt vi skulle lade båden ligge ved
fortøjning natten over eller om den skulle tages på land. Det skal lige oplyses,
at det ikke er det nemmeste at tage både op i Rødvig, idet de skal op over
pontonen og op ad en rampe.
Vi gik op til klubhuset og konstaterede til vores store glæde, at der var
ophængt en liste med bestyrelsens navne og telefonnumre, og at det af denne
liste fremgik, til hvem gæsteroere skulle ringe. Ved nærmere eftersyn måtte vi
imidlertid også konstatere, at det var gamle telefonnr. Men Ove er jo ikke
Teledanmark-mand for ingenting, så han mente nok, at han ved at ringe til en
bekendt kunne klare det problem.
Når sandt skal siges, havde det vist været hurtigere at ringe 118 !
Nå, vi fik kontakt med den pågældende person og spurgte høfligt, om der var
mulighed for, at vi kunne låne klubhuset for en overnatning. Heri var der inden
problemer, og kort tid efter ankom vedkommende med en nøgle. Efter at være vist
rundt og fået en sludder – samt anbefalet et godt spisested tillod Ove, at vi nu
drak de dåseøl, som Erling havde været så rar at lægge i vores pose, inden han
gik til køjs lørdag aften. Herefter blev vi enige om at tage båden op i
klubhuset, idet vi ikke havde tid til at rigge båden af, hvis vi også skulle nå
at proviantere til hjemturen dagen efter og finde spisestedet i udkanten af
byen, forinden køkkenet lukkede kl. 21.
Menuen bestod af en rejecocktail med tilhørende hvidvin efterfulgt af en stærk
Mexicanerbøf med både bagt kartoffel og pommes frites – en ordentlig portion,
men måske har vi set lige så sultne ud, som vi var her mere end 24 timer efter,
at vi sidst havde fået et måltid mad bortset fra et par rundstykker i Køge.
Ja, naturligvis: rødvin til hovedretten!
Ca. kl. 22.45 var vi tilbage i klubhuset, og nu skulle vi lige hygge lidt, så vi
lavede en kande kaffe og satte os med kaffen, en Guldtuborg, Brian's
Jägermeister samt nogle fyrfadslys ud på ro-klubbens delvist lukkede terrasse,
og nød udsigten over Rødvig bugt mod syd, der nu henlå i havblik.
Selv om vi var lidt halvtrætte og vidste, at vi skulle tidligt op, løb tiden fra
os, og kl. nærmede sig 1, førend vi gik til ro, Brian på sofaen i opholdsstuen,
Ove på en madrads i motionsrummet og jeg selv på en i øvrigt for kort
skumgummimadrads på gulvet i herrerne's omklædnings- og baderum.
Der gik ikke mange sekunder før end man sov.
Kl. 4 summede vækkeuret. Jeg stod op og gik i bad, hvorefter jeg vækkede de
andre. Medens de badede og gjorde morgenkaffen klar - og medens Brian vist tog
sig en lille yderligere lur siddende op i sofaen - pakkede jeg båden. Selv om vi
var stået tidligt op, blev kl. alligevel 5.40, førend vi stod ud af havnen.
Vi havde knapt 60 km foran os. Det var nærmest vindstille, og vi havde medstrøm,
så det gik rimeligt rask sydover. Man kunne ikke mærke på vores roning, at vi de
sidste 3 døgn ikke havde fået megen søvn, så det var lidt overraskende, da Brian
pludselig meddelte, at han var så træt i hovedet, at han var ved at falde i
søvn, og at vi derfor blev nødt til at gå i land, så han kunne få noget mere
søvn. Han var ikke træt i kroppen, men hovedet, uha – uha!! Vi var da ca. ud for
Faxe Ladeplads. Vi drøftede forskellige muligheder, herunder, at Ove's Mette
kunne tilkaldes med et par vanddunke og tage Brian med tilbage, når vi nåede
Jungshoved, medens Ove og jeg så selv kunne ro hjem. Der var imidlertid meget
langt til Jungshoved med en træt Brian, så måske skulle vi gå ind ved Feddet og
tage et par timer på øjet? Men dertil var også langt under disse omstændigheder,
og da Brian's træthed ikke var en muskeltræthed, opfordrede vi ham til at drikke
en del juice og spise en masse chokolade, og lidt efter lidt kvikkede han op, og
vi fik således på denne måde løst vores lille problem.
Selv om det var lidt diset og fortsat tidligt på dagen gjorde solen, dens
genskær i det næsten blanke vand og den nu svage medvind det brændende varmt. Og
da Brian ved passage af indsejlingen til Præstø fjord begyndte at trænge til et
toiletbesøg, besluttede vi os for at aflægge Nyord et besøg. Ca. kl. 9.20 løb vi
ind i havnen. Toilettet blev besøg, og vi fik os en kop kaffe og noget
chokolade. Kl. 10 tog vi igen af sted. Der var nu kommet lidt mere vind, men fra
en østlig retning. Disen var lettet, og solen bare brændte igennem.
Ansigtshuden, læberne og lårene begyndte at føles brændende, mine lår så meget,
at jeg forsøgte at tildække dem, men det er umuligt at ro med et håndklæde eller
en bluse dækkende lårene, så det blev opgivet – lårene måtte bare blive svedne,
selvom det absolut ikke var rart. Til Mønbroen var vinden delvist med, men
herfra og til hullerne skulle vi selvfølgelig have lidt modvind.
Kl. 12.40 var vi hjemme og blev modtaget af Brian's Mette med nylavet kaffe,
nybagte boller – og kolde Guldtuborg samt et par plastbajere. Vi lod båden ligge
ved pontonen og arrangerede et bord i klubhusets skygge – sol havde vi fået nok
af de sidste par dage.
Nogen var mere trætte end andre, men Ove og jeg var lidt bekymrede for Brian,
der selv skulle køre til Nykøbing, så Ove rekvirerede ikke hjemtransport til
Horbelev, men lod Brian køre den vej over. Turen hjem fra Horbelev til Nykøbing
havde vist være lidt krævende for Brian, men det gik heldigvis. Det var en flot
dag, så Ove's Mette tog med sønnen til stranden – og Ove gik i seng. Selv gik
jeg hjem og lagde mig på et koldt kældergulv. Det blev kun til en times søvn,
hvorefter jeg hentede mine pakkenelliker i klubben.
Min træthed indtraf først rigtigt onsdag eftermiddag på vej hjem fra et møde i
Nakskov, men man kom dog hjem uden uheld.
Tirsdag var Ove, Villy, Arne N. og Arne P. og jeg i øvrigt på aftentur i Nysted
og roede ca. 20 km. Vejret var nu skiftet, det var igen gråvejr med truende
regntunge skyer og en frisk vind.
Så tænk, at vi kunne være så heldige at ramme 2 dage med passende stille, tørt
og varmt vejr til vores hjemtur fra Sverige, som Ove ynder at sige i stedet for
fra Kastrup, og det er da også rigtigt, at vi faktisk havde været på rotur til
og fra Sverige.
Strækningen Kastrup – Stubbekøbing er på ca. 145 km. Rotiden fratrukket pauser
var ca. 17 timer, hvilket giver en gennemsnitlig rohastighed på ca. 8½ km/t.
Det lader til, at Højrup Kirke set fra søsiden blev årets langtur.
|
Højrup kirke - set fra søsiden ( Max og Brian) |
Medlem nr. 77, Max Rasmussen