Rekordtur Møn rundt 2001
MØN RUNDT - 9. 19. 2001
Da vi - Per, Jens Kristensen, Nyk. F. og jeg selv lagde til ved klubben d. 21.
juni 1998 efter at have roet rundt om Møn på 10 timer og 34 minutter, var vi
vist alle rigtig godt tilfredse med indsatsen - for nu at udtrykke det lidt
mildt.
Vi var os naturligvis bevidst, at der ville være andre, der ville kunne gøre det
hurtigere; man kan jo bare se på de resultater, der fremkommer ved Karlebo
Maraton.
Men alligevel….. vi er jo trods alt ikke kaproere, men bare motionister, der
indimellem søger lidt udfordringer.
Da Arne P., Ove og jeg så året efter besluttede os for at tage en ny tur rundt,
var det ikke i et forsøg på at gøre en ny bedre tid, men alene for, at også Ove
kunne få en tur rundt om Møn og Arne P. opleve en rigtig langtur. Ganske vist
nåede vi Klintholm i samme tid som foregående år, men det var først, da vi stod
på Nyordbroen, at det gik op for os, at vi faktisk var i en rimelig tid, da vi
havde godt og vel 2½ time til de sidste 25 km, og på Arne P.'s opfordring gjorde
vi derfor forsøget på at ro den sidste strækning så hurtigt, at vi ville sætte
ny rekord.
Som det nok vil vides - evt. via læsning af beretningen om turen - lykkedes det
os ikke, idet vi var 4 minutter langsommere - til stor ærgrelse for Ove.
Vi andre "trøstede" os med, at det var den bedste tid et hold fra klubben var
gået rundt i - og jeg selv kunne jo være ligeglad, eftersom jeg også havde været
med på forrige tur.
Da Per blev bekendt med vores resultat, virkede han dog lettere chokeret, og vi
lagde da heller ikke skjul på, at vi vurderede, at det med lidt mere målrettet
roning fra starten og helt optimale vejrforhold ville være muligt at opnå en
bedre tid end 10.34. Selv om vi må erkende, at vi faktisk havde nærmest perfekt
vejr på vores tur udover lidt modstrøm hist og her. Og kunne man så forkorte
eller helt undlade pauser undervejs, ja så skulle muligheden teoretisk være til
stede.
Men ville det være muligt at ro de 95 km uden anden pause end den man får på
styrmands-pladsen?
Det var fornemmelsen, at ormen gnavede hos Per, og det er utvivlsomt, at Ove
konstant ærgrede sig over, at vi ikke valgte at ro vest om Bogø hjem i stedet
for at forsøge at opnå en bedre tid end 10.34, når vi allerede inden Letten
kunne se, at det næsten ville blive umuligt.
De var så absolut mindede for en ny tur rundt - jeg selv fandt ingen anledning
til deltagelse; der var andre ting, som jeg hellere ville.
I år 2000 således at ro ind eller hjem fra Øresunds-broroningen, hvilket
lykkedes, og i år en tur Sjælland Rundt eller alternativt en tur Lolland-Falster
Rundt.
Da hverken vores tur Sjælland Rundt eller Lolland-Falster Rundt så ud til at
ville blive til noget, og da det hen på sommeren kunne konstateres, at der ikke
var udsigt til andre extreme ture i sæsonen, var det fristende at lade sig
overbevise - også da formen var blevet skærpet ved hårdt fysisk arbejde i
forbindelse med lægning af ca. 100 m2 belægningsten.
D. 27. juli blev så dagen, hvor forsøget skulle gøres.
Med den megen vind, som vi har haft fra nordlige retninger i år, havde vi talt
om, at vi nok måtte regne med at skulle ro nord om Møn denne gang i modsætning
til de tidligere ture, hvor vi har roet syd om. Heri ville der være både fordele
og ulemper. Fordel, naturligvis, såfremt vinden var nordlig, men ulempe, fordi
vi da ville få mørket at ro i fra Klinten og hjem, med de problemer det kunne
give i relation til eventuelle bundgarn.
Som altid blev vejret op til den 27. juli også grundigt studeret.
Varslingen var således:
Vind: kl. 14 - 20 NØ 0-5 m/sek.
kl. 20 - 02 NØ 0-5 m/sek. nord for klinten og NV 0-5 m/sek. syd for klinten kl.
02 - 08 N 0-5 m/sek. ved klinten og V 0-5 m/sek. ved Falsters Østkyst
Strøm:
FARØ kl. 18.00 - 19.00 VNV 0.32 knob – aftagende.
kl. 00.00 - 06.30 V
DROGDEN N hele natten
KL. 14.00 meldte Møn Fyr SØ 3 !!! Omø NV 4 og Kastrup NØ 5
og kl. 14. meldingen var den sidste, vi nåede at få med, inden vi lagde fra kl.
18.10.
Vinden var nordvest og vel omkring de 4 m/sek. og strømmen vestgående.
Per ved tagåren, Ove på 1'eren og jeg selv som styrmand.
Vinden gav et rimeligt udlæg, og strømmen var beskeden, så søerne var minimale,
men de var der dog. Vi satte kursen direkte mod hullerne, og farten var høj, men
blev endnu højere, da en coaster dukkede op ved Hårbølle Pynt. Kursen måtte for
en stund lægges lidt mere ret mod Bogø, men da vi passerede hullerne, var der
kun gået 21 min. Det var tid for skifte, og Ove fik tagåren. På Letten var
moderat medstrøm i starten men desværre også sidemodvind. Udlægshastigheden blev
forsøgt holdt, men det var ikke muligt, og der gik ikke lang tid, førend jeg
kunne notere mig et sidestik. Det tegnede ikke godt, men heldigvis skulle jeg nu
selv ned på tagåren, og kunne så selv bestemme kadancen.
Skiftet hjalp, kadancen blev en anden, og om vi tabte fart derved skal være
usagt, men modvinden bevirkede i hvert fald, at vi ikke holdt samme hastighed
som på første stræk til hullerne. Først ved næste skifte omkring Langø fik vi
lidt mindre modvind, dels fordi vi nu fik den mere ind fra siden, dels fordi
Langø i en periode gav lidt læ.
Mønbroen blev nået efter 1 time og 25 minutters roning.
Efter Mønbroen fik vi stik modvind og her var også en del sø. Der blev dog
trukket godt igennem - faktisk så godt, at jeg begyndte at kunne mærke kramper i
det ene overlår, noget jeg aldrig tidligere har oplevet. Som vi kom nærmere
Nyord fik vi lidt læ, eller også begyndte vinden at tage af, for når vi kiggede
ind på vindmøllerne på den anden side af Ulfshale roterede de ikke med megen
fart.
I modsætning til møllen ved Møns Klint, der endog syntes at stå stik Øst. Ak og
ve, skulle vi nu også slås med modvind til klinten? I mit stille sind håbede jeg
på, at der ville være så meget sø, når vi rundede Ulfshalespidsen, at vi ville
indse, at vi ikke kunne slå rekorden og derfor ville opgive - eller at vejret på
den anden side ganske enkelt var så dårligt, at vi var tvunget til at opgive.
Jeg fik til opgave at styre ind til Nyordbroen, men koncentrationen svigtede ind
imellem og da renden er smal og snoet, kom vi selvfølgelig ind på lidt lavt
vand.
Tilsvarende lykkedes dog for Per, da det blev hans tur.
Imellem Nyord og Ulfshale var læ og havblik, og da der stod en del mennesker på
Nyordbroen, da vi passerede, måtte vi lige sætte turboen til og vise, at det her
sgu ikke var nogen hyggetur.
Da vi rundede spidsen af Ulfshale kunne vi konstatere, at vinden var gået om i
øst, altså også modvind til klinten. Dog var vinden taget meget af, og der var
kun svage krusninger på vand-overfladen, så det var bare at fortsætte, selv om
kramperne i mine lår var tiltagende.
Midtvejs til klinten fandt jeg det nødvendigt at orientere de andre om, at jeg
muligt ikke ville kunne holde hjem på grund af de tiltagende kramper, der
bevirkede, at benene ikke kunne strækkes helt igennem og med den følge, at
armene måtte trække så meget mere. De andre tilbød, at jeg kunne holde et lidt
længere hvil, men vi havde endnu ikke roet 40 km, og der var mere end halvdelen
af turen tilbage - og faktisk var problemet med krampe også værst, når man lige
havde siddet som styrmand og skulle igang igen. Ind imellem forsvandt kramperne,
og man kunne strække helt igennem - forstå det hvem, som kan.
Rundt om klinten var stort set ingen vind, men mørket var nu kommet, og kort før
Fyret var vi så tæt ved land, at Ove nær havde overset et par store sten.
Da vi runde klinten ved Fyret måtte vi konstatere, at der lå så meget dis -
eller at det var så mørkt - at vi ikke kunne se til Madses Klint, ja faktisk var
det også vanskeligt blot at se bundgarnspælene førend de var umiddelbart foran
båden.
Vi forsøgte at ro efter noget lys, men første gang viste det sig at være en båd,
hvilket fik os lidt ud af kurs, Som vi kom nærmere Falster kunne vi styre efter
den røde lanterne på Tolken med passende korrektion.
Fra Madses Klint og hjem gik det i hastig fart, da vi havde kraftig medstrøm, og
det kan vi godt have haft også før Madses Klint, da vi ikke ved, hvor i Hjelm
bugt strømmen deler sig. Langs Klinten og et stykke op i Hjelm Bugt må vi vel
dog have haft modstrøm, da strømmen ved Drogden jo var nordgående hele natten.
Kl. 3.29 anløb vi på ny klubben, og den nye tid er herefter 9 timer og 19 min.
Vi er overbeviste om, at turen kan gøres på under 9 timer, men om vi prøver er
en helt anden sag!!
Vi var dog enige om, at vi, med den medstrøm som vi havde hjem, godt kunne have
roet 40 km til, så lidt ærgrede vi os over, at det ikke var en tur Falster
Rundt.
Men den lurer ….*
Vi var dårligt kommet i land, førend Per styrtede på toilettet. Under den
efterfølgende kaffe og en kold pils åbenbarede han overfor os, at han inden
afsejlingen havde haft tynd mave, og at han under hele turen havde "klemt
ballerne" sammen af frygt for, hvad der ellers kunne ske !!!
Medlem nr. 77 Max Rasmussen
* turen Falster Rundt gennemførtes i 2003 på 14. t. 26. min