Over Øresund år 2000
En rotur over Øresund år 2000.
Vi var tilmeldt 8 roere fra Stubbekøbing Roklub til roning over Storebælt i
forbindelse med Storebæltbroen's indvielse d. 14. juni 1998.
Da vi ankom til Korsør var vi godt klar over, at det var tvivlsomt, om der ville
blive givet tilladelse til at ro over bæltet, idet det blæste lidt mere end godt
var. Og det var da således heller ikke overraskende for os at erfare, at DFfR
alene ville tillade roning langs med land. Vi kunne således ro op til broen og
et stykke længere op ad kysten, hvor vi så kunne gå i land og nyde den medbragte
mad. I løbet af dagen tog vinden til fra en sydlig retning og det i kombination
med modgående strøm medførte ret høje søer, søer, som utvivlsomt ville have
gjort det uforsvarligt at forsøge et kryds. En del af deltagerne i broroningen
var imidlertid ankommet allerede om lørdagen, blot for at opleve, at vejret
denne dag var således, at der da kunne have være roet over bæltet.
Belært heraf annoncerede DFfR ved rosæsonens start i år, at broroningen i
forbindelse med Øresundsbron's indvielse d. 1. juli, ville blive tilrettelagt
således, at såfremt det ikke lykkedes at ro over Øresund om lørdagen, ville man
gøre et nyt forsøg om søndagen. For at være klar til at ro så tidligt som muligt
om lørdagen, skulle alle ankomme til Kastrup inden kl.22.00 om fredagen d. 30.
juni.
Der gik ikke lang tid efter, at vi var blevet bekendt med planerne om
broroningen, førend der blev udarbejdet et forslag om at ro hjem efter
broroningen. Som tiden gik, begyndte vi også at overveje muligheden af i stedet
at ro derind, idet vi så ville have 2 chancer, enten at ro derind eller at ro
hjem.
Ved tilmeldingsfristens udløb var vi tilmeldt 6 roere fra klubben (Formanden
(Villy), Arne P. og Arne N. som hold 1 og mig selv, Ove og Erling, som hold 2).
Vi undrede os over, at Brian, der ellers havde givet udtryk for, at han ønskede
at deltage, ikke havde tilmeldt sig. Det viste sig, at Brian's manglende
tilmelding skyldtes en forglemmelse. Da Stege stod og manglede en mand, blev
Brian eftertilmeldt på et af Stege's hold.
Ove, Arne P. og jeg talte om at ro derind med start fra Stubbekøbing torsdag d.
29. juni kl. 15.00 og med overnatning i Præstø eller Rødvig. Arne P. havde ikke
mulighed for at ro hjem søndag og mandag, da han ikke kunne holde fri fra
arbejde. Brian har ikke roet meget i år, men har jo tidligere deltaget i de lidt
mere krævende ture, så da vi alligevel til en almindelig roaften umiddelbart
førend broroningen stod og drøftede roning ind eller hjem, forespurgte jeg lidt
drilsk Brian, om det ikke var noget for ham at deltage i roning hjem fra
Kastrup. Først var Brian lidt betænkelig med henvisning til den manglende roning
og form, men han var dog alligevel hurtig til at tage udfordringen op.
I ugen op til broroningen blev vejrmeldingen flittigt studeret på nettet. Det
tegnede absolut ikke godt, da der varsledes meget vind og en del regn. Selv om
vejrvarslingen ændredes dag for dag, så det alligevel torsdag morgen d. 29. juni
ret sort ud med hensyn til selve broroningen, såvel som med vores tur derind,
idet man varslede 10 m/sek. fra NV med stedvis regn eller byger om lørdagen – og
op til 11 m/sek. om fredagen.
Det tegnede noget bedre for en hjemroning, da der om søndagen varsledes 5 m/sek.
fra NV og om mandagen 3 m/sek. fra SØ.
D. 28. juni havde DFfR udsendt en pressemeddelelse om broroningen, hvoraf det
syntes at fremgå, at der alene ville blive mulighed for at ro over Sundet om
lørdagen. Det overraskede os ikke så lidt, og da vi mødtes til ordinær roaften
om torsdagen, var Ove og jeg indstillet på at droppe turen, såfremt der ikke var
mulighed for at forsøge at ro over om søndagen, hvis det mislykkedes lørdag –
eller det heller ikke syntes sandsynligt, at vi kunne ro hjem. Vi havde ikke
megen lyst til at tilbringe en hel dag i et telt grundet blæst og regn, hvis vi
måtte returnere til Stubbekøbing uden at have nået nogen af vores mål. Da vi
åbenbarede dette overfor Formanden, der var ved at gøre klar til læsning af
vores 2 inriggere, fik han et helt forkert udtryk i ansigtet. Men da Formanden
jo er en høflig person, holdt han sin mening om vores udmelding for sig selv!
Han forsøgte dog at opnå kontakt med Kate Skavin fra DFfR over mobiltelefonen,
men det lykkedes ikke.
Vi blev derfor enige om, at vi ville forbeholde os at melde fra om fredagen,
hvis vi ikke fik tilsagn om, at der ville være mulighed for at ro over om
søndagen – medmindre vi havde udsigt til i stedet at kunne ro hjem om søndagen.
Straks fredag morgen sendte jeg en E- mail til Kate Skavin med en opfordring
til, at man henset til vejrudsigten, i følge hvilken roning lørdag syntes
udelukket, medens vejret søndag varsledes lang bedre, aflyste roningen lørdag og
i stedet gennemførte roningen søndag, således, at vi kunne vente med at ankomme
til Kastrup i løbet af lørdagen. Glædeligt meddelte Kate Skavin tilbage, at det
ikke med pressemeddelelsen af 28. juni var tilsigtet at ændre den oprindelige
plan, og at der ville blive gjort et nyt forsøg på at krydse Sundet om søndagen,
såfremt det ikke kunne lade sig gøre at ro over om lørdagen.
Det var aftalt, at vi skulle mødes i klubben kl. 18.00 om fredagen for
fællestransport i 2 biler. Villy havde i forvejen bragt traileren med vores 2
inriggere til Farø, hvor den var overtaget af Stege-folkene, der også skulle
have 2 inriggere med. Stege-folkene skulle herefter sørge for bådenes transport
til Kastrup (og vi for hjemtransporten).
Ca. 10. min. førend vi skulle mødes i klubben ringede Villy og meddelte, at han
blev ca. ½ time forsinket.
Vi kom således lidt senere af sted end beregnet, men det viste sig ikke at være
nogen ulempe, da vi ankom til Kastrup nøjagtig samtidigt med Stege-folkene.
Det blæste ret meget fra en nordlig retning - ca. 10 – 12 m/sek. - og det havde
stort set regnet det meste af dagen. Udsigten for lørdagen var heller ikke just
gunstig, idet man forventede frisk vind omkring nord.. Da vi ankom til Kastrup,
syntes regnen dog at have stilnet af, så vi undlod at iføre os regntøj, da vi
gik ned for at finde det sted på Amager Strand, hvor bådene skulle læsses af.
Her lå allerede en masse både, så en del af området var allerede ret opkørt. Vi
fandt dog ud af, at vi lige så godt kunne køre ad en anden vej, end de øvrige
havde benyttet. Regnen tog igen til, og vi måtte haste op til bilerne for at
hente vores regntøj. Ingen havde dog taget støvler med, så skoene nåede at blive
meget våde, medens tøjet kunne nøjes med at være halvvådt.
Efter aflæsningen af bådene kørte vi hen til den anviste parkeringsplads
(vinteropbevaringsplads for lystbåde), parkerede bilerne og hankede op i bagage
og telte og begav os til fods de sidste ca. 300-400 m videre til den til
formålet indrettede teltplads. Ankommet hertil fandt vi, hvad jeg forstod på
Formanden var det os tiltænkte sted, og det viste sig så, at der faktisk kunne
parkeres umiddelbart ved teltet. Villy og Erling hentede derfor bilerne, medens
vi andre i halvvejs stormvejr og noget regn påbegyndte opstilling af teltene.
|
|
Da dette var lykkedes efter nogen kamp, var det tid for en kop kaffe med
tilbehør. Kulden begyndte at melde sig – det skulle blive rart at komme af med
det halvvåde tøj og de helvåde sko, men forinden skulle vi melde vores ankomst
samt deltage i en briefing kl. 22.30.
Lidt før kl. 22 tjekkede Villy og jeg ind. Vi fik udleveret til hver deltager 2
stk. t-shirt, og et håndklæde, alt med påtrykt tekst om broroningen, en af Faxe
Kondi sponsoreret kasket til hver, et rutekort for hver båd samt for hver båd et
bådnr. til påmontering på bådene.
Kl. ca. 22.30 blev der afholdt briefing i et til lejligheden opstillet festtelt.
Det blev oplyst, at man lørdag morgen ville revurdere mulighederne for at ro
over sundet, og at der derfor ville være ny briefing lørdag morgen kl. 7.00,
således at første hold skulle kunne afgå kl. ca. 8.00. Det blev oplyst, at
første hold skulle bestå af Nordjyllandskredsen og af Fynskredsen.
Det blev over midnat, førend vi krøb til køjs – vi måtte lige have en go'
natbajer. Det varede ikke længe, førend varmen begyndte at indfinde sig, så
gjaldt det bare om at falde i søvn. Og det varede da heller ikke længe, førend
Erling, der lå i midten af det telt, hvor Ove og jeg også var, trak vejret
tungt. Det kneb vist noget mere for os andre at sove, og ikke mindst for mig,
der lå i vindsiden, hvor overteltet jævnligt – for ikke at sige næsten konstant
– slog imod inderteltet, der samtidigt baskede mig i hovedet m.v. Det blev
derfor til en ret urolig søvn den nat.
Kl. 5 stod vi (Erling, Ove og jeg) op og vækkede Brian, der sov hos
Stege-folket, idet vi i Erlings bil kørte til en nærliggende skole, hvor der fra
kl. 5.30 var mulighed for at komme i bad. Medens vi, som de absolut første,
badede, kom Arne P. pludselig ind ad døren. Han lå i samme telt som Villy og
Arne N., og vi havde forstået, at de ville vente med at bade til efter en evt.
rotur. Arne P. havde ikke hørt, at vi andre var kørt, og i tillid til, at skolen
som oplyst kun lå 500-600 m fra teltene, var han spadseret hertil. Han syntes
dog godtnok, at de 500 – 600 m var noget lange, og da vi senere målte afstanden
med bilen, viste det sig, at der var nærmere 1.500 m – en rask lille morgentur
for Arne, der naturligvis kørte med tilbage.
Ved morgenkaffen kl. 6.30 i festteltet var vi naturligvis også blandt - om ikke
- de første!
Vi var ret spændte på, om DFfR vurderede vejret til at være til roning over
Sundet – vinden var aftaget en del siden fredag aften, men det blæste dog
stadigt ret pænt. Det så ud til at blive skybrud, hvornår det skulle være.
Ved morgenbriefingen blev det os oplyst, at det blæste 6 m/sek. fra nord ude i
Sundet. Man vurderede, at forsøg på at krydse skulle gøres, idet man dog
forbeholdt sig endelig stillingtagen hertil, når broen blev nået. Måtte vi vende
om her, ville turen blive på ca. 24 km.
Herefter blev bådnr. opråbt i de hold, i hvilke de skulle ro over, og nu viste
det sig, at vi skulle deltage i første hold sammen med Nordjylland – nogen må
have taget fejl, eftersom vi aftenen før var blevet informeret om, at
Fynskredsen skulle starte sammen med Nordjyllandskredsen – eller også har den
været helt gal med geografien!. Vi var dog ikke utilfredse, idet det så ville
medføre, at vi også kom først tilbage – og dermed med førsteadgang til
badefaciliteterne!
De mere pågående nåede i tide at få fyldt deres termokander op. En anden mere
tilbageholdende kunne bringe sin kande tom tilbage, da forsyningstropperne ikke
kunne f'ølge med i kaffebrygningen. I forbindelse med morgenmaden smurte vi
vores madpakke til turen, og snart begav vi os på den ca. 1,5 km lange gåtur ned
til bådene på Amager Strand.
Kl. ca. 8.15 var første hold i vandet og klar til afgang med Kate Skavin som
delingsfører medbringende megafon. Søsætningen forløb uden de større problemer,
selv om det kunne virke lidt uorganiseret.
|
En Stege båd kom lidt tæt på, da en roer pludselig glemte, hvordan der
"skoddes".
Vores styreline sad fast under roret, så styrmanden måtte en tur ud på
agterdækket.
Vi var vel omkring 20-25 både i hvert hold. Det blev nøje indprentet at der ikke
var tale om kaproning, og at bådene af sikkerhedsmæssige hensyn skulle følges
ad, dels for at man fra følgebådene kunne holde styr på tropperne, dels fordi vi
skulle krydse sejlrender i et meget trafikeret farvand. Det var imidlertid ikke
alle, der kunne falde ind i en fælles takt, så nogle både kom ret hurtigt lidt
forud. Kate Skavin's megafon viste her sin berettigelse - men der var jo også
medvind - og bådene samledes igen, dog blot for efter kort tid på ny at spredes.
Samling fandt igen sted forinden kryds af Drogden-renden. Herefter roedes langs
med Peberholm, den i forbindelse med bygningen af broen kunstigt skabte ø. Da
landets dronning sent på eftermiddagen officielt skulle indvie broen, måtte vi
ikke ro tættere på Peberholm end 50 m!
Næste stop i roningen var ved broens begyndelse, idet man nu skulle vurdere, om
forholdene var således, at roningen kunne fortsættes de sidste ca. 8 km til
Sverige. Efter kort tid meddeltes til stor jubel blandt roerne, at man i samråd
med den ledsagende marinehjemmeværnskutter havde vurderet, at det var
forsvarligt at fortsætte. Efter at vi kom fri af Saltholm blev søerne større,
men der var sidemedvind, og vi mærkede derfor ikke så meget til dem. Vi var dog
godt klar over, at turen den anden vej ville blive en helt anden oplevelse.
|
Undervejs langs med broen fik vi følgeskab af en hurtiggående gummibåd med
tre velklippede unge mænd, der ivrigt - utvivlsomt af hensyn til dronningens
sikkerhed sidst på dagen !! - fotograferede alle deltagende bådhold - selv om de
kvindelige hold syntes at opnå nogen mere opmærksomhed end os andre!
På Sverige-siden gik vi i land i Lermacken, en lille bugt umiddelbart nord for
broen, hvor bådene blev taget op på stranden. Det på stranden værende toilet
blev flittigt besøgt, hvorefter vi fra Stubbekøbing og Stege Roklub fandt os et
sted i læ for vinden, hvor den medbragte mad kunne indtages.
Solen var nu ved at bryde igennem skyerne.
|
Efter ca. 1 times pause var det tid for hjemroning. Om søerne var blevet
større eller de blot virkede sådan, skal være usagt, men der skulle dog trækkes
rimeligt igennem. Det skabte - om muligt - endnu større spredning i feltet, og i
modvind var Kate Skavin's megafon ikke til megen hjælp. Følgebådene måtte derfor
dæmpe lidt på de mest aggressive, således at vi samlet kunne krydse
sejlrenderne.
Lidt kaproning kom der vel til sidst alligevel ud af det, selv om det nok ellers
ikke var tilsigtet, men Ove og jeg skulle i hvert fald lige teste formen, så vi
var sikre på, at det ville være forsvarligt at ro hjem om søndagen, hvis vejret
skulle arte sig fra den venlige side - og så kom vi også lidt bagud, da Erling
absolut midt på Øresund skulle forsøge at komme af med sit vand. Andre hold
mente åbenbart, at de lige måtte vise flaget, når vi for fuld damp igen trak op
foran i feltet..
Som værende i første hold, kom vi og Stegefolkene i land som nogen af de første.
Bådene blev placeret på traileren, der blev stillet godt tilbage på
vinteropbevaringspladsen. Det var jo ret snedigt fundet på, da vi 3 mand næste
morgen måtte løfte den af dug våde og dermed glatte båd ned fra 2. dæk og bære
den ca. 100 m til søsætning forinden hjemroning mod Stubbekøbing.
Da vi ved hjemkomsten til Kastrup via mobiltelefonen tjekkede vejrudsigten for
søndag, lovede metrologerne os svag til jævn vind fra nord og klart vejr. Det
lød jo godt med medvind på hjemturen – blot skulle vi så tidligt af sted, at vi
ville være nået Ishøj, førend der kom for meget vind, så vi slap for at skulle
helt ind omkring Sydhavnen.
Som nogen af de første i land, skyndte vi os naturligvis af sted til "badeland".
Villy og Arne N. kunne nok gå de 500 - 600 m!, og så var der vist også lige
noget med en pølsevogn, der kom i vejen - vi andre valgte at køre. Da vi ankom
til "badeland", måtte vi konstatere, at der var låst. Efter en øl's tid (igen
Erling's) kom den venlige sjæl fra morgenbadningen og lukkede os ind - hun havde
selv været med på roturen, hvilket vi imidlertid ikke havde været bekendt med.
Det var ganske rart med et bad - så skulle tiden bare gå til vi skulle til
festmiddag i teltet, og i mellemtiden blev det så os andres tur til at besøge
pølsegrillen. DFfR havde i anledning af broroningen arrangeret en efterfølgende
fest med spisning, levende musik, dans og det hele - og fyrværkeriet leveredes
fra den nærliggende koncertplads 10-øreren. Ove, Brian og jeg foretrak dog at
trække os tilbage efter spisningen og et par øl med henblik på at pakke til
morgendagens hjemtur. De andre blev naturligvis tilbage - og Arne N. gjorde klar
til at indtage dansegulvet. Ove og jeg gik senere tilbage til teltet for at
hente en termokande kaffe – og så smuttede der såmænd også lige en øl mere.
Men så var det også til køjs. Klokken nåede dog at blive omkring 23. Ca. 1 time
senere blev man imidlertid vækket af bragene fra fyrværkeriet. Kl. 3.30 summede
uret, og det var så tid for Ove, Brian og mig at komme op og af sted sydover,
efter at have skyllet hovedet under den kolde hane og fået en tandbørste i
kæften.
Vi overlod det til de andre at pakke telte mv. sammen.
Erling, Villy, Arne N og Arne P. tog sammen med de tilbageværende roere fra
Stege om søndagen på en rorundtur i Københavns havn – en tur på 26 km. Efter det
oplyste tog et hold fra Nakskov på en tur rundt om Amager.
|
Det er jo ganske rart, når tingene lykkes.
Som anført i indledningen af denne beretning, tegnede det ikke ligefrem i ugen
op til broroningen til den succes, som jeg mener, at roningen på trods af vejret
blev. Måske står oplevelsen endda netop skarpere i erindringen som følge af det
mildest talt meget kedelige vejr, som vi oplevede fredag og en del af lørdagen,
hvor det dog trods alt holdt tørvejr. Det kunne naturligvis have været et flot
skue, om vi alle 125 deltagende både kunne have krydset et blankt Øresund i højt
solskin samtidigt, men når det ikke kunne blive sådan, må vi nøjes med det
imponerende syn af 125 inriggere oplagt på stranden ved Lermacken i Sverige
|
Men udover lidt halvkedeligt vejr, kan vi ikke tillade os at klage over
arrangementet, og vi var vist alle enige om, at folkene fra DFfR og Roklubben
Øresund med diverse hjælpere har præsteret et fint arrangement. Man kunne
fristes til at ønske sig nogle flere tilsvarende arrangementer, men lad os nu
se, om der kommer en Femernsund-bro ad åre.
Medlem nr. 77, Max Rasmussen